Da jeg var barn kom jeg ofte hos Grethe Geisler. Hun var som en ekstra bedstemor og hendes hus var ganske magisk. Hun havde et lille ekstra hus, Beverly, og her fandt jeg en dag en lavendelpose sammen med hende dukkelegesager. Så fin og duftende….  Stadig i dag sender duften af lavendelposer mig direkte tilbage til Grethe.

Lavendelposer

Nu har jeg egen have og min lavendelbestand er ved at være fin og tilfredsstillende.  Og så er det vigtigt at nyde ens rigdom – overfloden af lavendel! I år huskede jeg det i tide og har klippet med gavmild hånd – de er ved at være færdige, så jeg kan nænne det.

I går satte jeg mig til at binde buketter, mit alternativ til lavendelposer. Nu er huset fuldt af lavendler og jeg ved at hver gang jeg dufter til dem, vil mindes Grethe, Beverly og den lille lavenedelpose.

I dag har jeg delt billeder af dem og flere har spurgt, hvordan man laver dem. Det gør man sådan:

Alternativ lavendelpose

Du skal bruge:

Lavendler med stilk

Snor

et stykke bånd

en saks.

Tid: 10 min

Lavendler

Klip lavendlerne med en pæn stilk – en lidt lang stilk.

Klip to stykker snor så de er klar til brug.

Saml lavendel stilkene

Saml ca 25 stilke i en buket, gerne flere. sørg for at blomsterne slutter samme sted.

Tag dem en af gangen og læg dem helt tæt.

Bind stramt om lavendlerne

Herefter binder du helt tæt ved blomster under blomsterhovederne.

Nu skal du vende buketten på hovedet, så stilkene vender opad.

Så tager du stilkene 1-3 af gangen og bøjer dem ned. Hvis blomsterne er friskplukkede knækker de ikke.

Sørg for at de bøjer helt nede ved snoren.

DIY lavendelpose. Skønvirke

DIY lavendelpose. Skønvirke

Drej buketten i takt med at du får bøjet ned, og sørg for at stilkene dækker blomsterne. Er der nogen korte stilke, så læg i lang ud over, så de holdes på plads.

Sådan laver du en lavendelpose

Når du er kommet hele vejen rundt og er tilfreds, binder du stramt rundt om stilkene i den anden ende af buketten.

Jeg satte en stump kniplings bånd om.

Lav en lavendelpose

Man kan lave dem med avanceret fletværk, måske prøver jeg at lave en DIY på det, men jeg er ret vild med det rustikke look til disse små “lavendelposer”.

lavendelbuket