Shibori er en japansk indfarvningsteknik, hvor man ‘reserverer’ stoffet, dvs man lukker visse steder af så farven ikke kan trænge ind.
Her kan du se forskellige former for shibori – flere kommer senere.
Arashi shibori
Pole-wrapping eller på dansk; rørteknik.
Denne teknik giver smukke plissere og nuancer.
Allerførst klargøres stoffet, det vaskes og præpareres så farverne kan fikseres på stofftet.
Her efter stryges stoffet og foldes til en smal stribe.
Herefter skal stoffet bindes op på et plastikrør. Her er det et nedløbsrør jeg har brugt.
Stofftet lægges skråt på og bindes med sejlgarn. Tråden vikles om med en jævn afstand. Der hvor tråden ligger ligger, kommer der ingen/mindre farve og derved fremkommer de lyse striber.
Når hele stoffet er bundet om røret, skal det skubbes sammen. Herved bliver det svært for farven at komme ind under tråden. Denne process er også den, der former plisserne.
Farven påføres med en pippette eller andet, der gør, at man kan styrer, hvor farven kommer på.
Jeg kan ikke lade være med at blande farver og nuancer – det er jo ren magi at se, hvad der opstår af farvespil.
Herefter skal røret pakkes ind i plastik og stå varmt i ca 24 timer. Dette gør at farven bliver fikseret. Så skal røret vaskes, så overskudsfarven kommer ud. Det er ikke nemt at vaske mens det sidder på røret, men det er det hele værd.
Når stoffet er helt tørt, kan man binde tråden op og tage stoffet af røret.
Nu er det en smal og fast strimmel. Denne strimmel hives forsigtigt fra hinanden og nu kan farver og plissering ses.
Voilà! Et styks plisseret silketørklæde.
Plisseringen går ud ved vask, men de smukke farver består.
Vil du lære at lave shibori?