Nyttig information om brugen af masker og mundbind.
Corona har ændret vores syn på brugen af masker.
Vi har i mange år set lidt undrende på turister fra fx Japan, som gik rundt med masker. Var de virkelig så bekymrede? Og for hvad? Forurening? At blive smittet eller at smitte? Nu er det vores tur til at følge med og vænne os til at bruge masker.
Ja, jeg vælger altså at kalde mundbind for masker. Det er jo lige så meget vores næse, der skal beskyttes.
Theas masker.
Jeg har valgt at sy masker med 3D effekt. De kan ligge helt fladt, som en papirmaske og når du tager den på, kan den foldes op over næsen og ned over hagen.
Masken kan bæres med briller.
Mine masker er som udgangspunkt syet med 3 lag bomuld.
Enkelte masker er i hamp/bomuld, en vævning der ikke er helt så tæt og derfor er der 2 lag almindelig bomuld inden i.
Alt bomuld er vasket v. 60 gr og tørretumblet inden syning, så du kan trygt vaske og tørretumble masken mellem brug.
Størrelser:
Petit: Ja der er nogen voksne, der skal bruge denne lille størrelse (Mål: 18 cm x 11 cm)
Rene mundbind og masker.
Du skal skifte din maske, når den bliver fugtig eller beskidt.
Masken skal rengøres en gang om dagen.
Vask:
Vask ved 60 gr og tør i luften eller i tørretubler.
Ovn:
Indstil ovnen på 65 gr. luftvarme. Læg masken på en rist og hæld kogende vand i et fad i bunden af ovnen. Skal have 20 min.
Microovn:
Hæld 50 ml vand i en kop, læg masken på et gitter og giv det 3 minutter i mikrobølgeovnen.
Dampstrygejern
Hvis det skal gå stærkt så giv masken en tur med damp på strygejernet. Indstil på max og damp på hver side et par gange.
Håndvask
Vask masken med sæbe eller opvaskemiddel og skyl alt sæben ud. Kog herefter masken 1 min i en gryde.
Hvor mange masker skal du bruge?
Hvis du tager med offentlige transport frem og tilbage til job eller skole, så anbefaler jeg, at du har 2 masker med dig. En til morgenturen og en til aftenturen.
Skal du så lige ind på en cafe midt på dagen, så er det rigtig rart, at have 3 masker med sig.
Hold de rene og beskidte masker i hver deres pose.
Du skal skifte din maske, når den er blevet fugtig eller beskidt.
Din maske er personlig, så undlad at dele den med andre.
Hvad siger Søren?
Og det med småt:
Theas masker er ikke medicinsk godkendte og ja du ved det sikkert allerede: corona er lumsk, så der er ingen garanti for, at man ikke får corona, selvom man bærer maske, spritter hænder og alt det der.