logo


Perler og kraver er et smukt match især når man som jeg holder af vintage tekstiler.

IMG_6924

Her er en krave, som jeg har hæklet perler ind i. Opskriften til kraven har jeg fundet her, og så har jeg oversat den og ændret den til at være en opskrift på en Hæklet Perlekrave. 

Du skal bruge 23 store perler og 46 mindre perler. Perlerne kan købes i de fleste smykke/hobby butikker eller via Etsy, der  tager det tid at få dem hjem, men prisen er bedre.

Sæt perlerne på tyndt hæklegarn. Sæt de store perler på først og de små sidst. OBS!

Så skal du bruge en hæklenål – jeg brugte min ibenholt nr 3.5 – den elsker jeg!

Garnet jeg har brugt er silke baby camel uld. Det passer smukt til perlerne.

Kraven jeg har hæklet er ca 51 cm

lf = luftmasker

fm = fastmaske

1/2 stm = 1/2 stangmaske

1 stm = stangmaske

* * = gentag det der er i mellem *

og der er hjælp at hente i videoerne her

 

Række 1: Start med at slå 92 lm op

Slå herefter 8 masker mere op. Gå tilbage i maske nr 1 (af de 8) og lave en fm. Det er nu dit knaphul.

Række 2: 2 lm til at vende på, herefter 1/2 stm i hver lm.

Række 3: (1. række med “vifter” og perler)

Tilføj din tråd med perler til det garn du hækler med.

2lm til at vende med tæller som den første stm. *Spring 1 maske over, 1 stm 1lm perle 1lm 1 stm. Spring 1 m over, 1 stm i den næste maske.* gentag pinden ud.

Række 4: (2 række med “vifter”)

2lm til at vende med tæller som den første stm. *Spring 1 maske over, 2 stm på den ene side af perlen 1lm, ny perle, 1lm  og 2 stm på den anden side af perlen. Spring 1 m over, 1 stm i den næste maske.* gentag pinden ud.

Række 5: (3. række med “vifter” og perler)

2lm til at vende med tæller som den første stm. *Spring 1 maske over, 3 stm på den ene side af perlen 1lm, ny perle, 1lm  og 3 stm på den anden side af perlen. Spring 1 m over, 1 stm i den næste maske.* gentag pinden ud.  Du skal nu klippe perletråden over og lade ca 10 være tilbage til at hæfte ende med.

Række 6:

2lm til at vende med tæller som den første stm. *Spring 1 maske over, 4 stm i viften på den ene side af perlen, 4 stm på den anden side . Spring 1 m over, 1 stm i den næste maske.* gentag pinden ud.

Hæft ender og hækl fm rundt i knaphullet.

Nu er kraven klar til at komme i spænd. Det kan gøres var at lægge kraven på et fugtigt klæde fx på strygebrættet. Spænd forsigtigt kraven ud og sæt knapnål i halsen og i kravens spidser. Læg et fugtigt stykke over og lad det hvile 12-24 timer.

Sæt en smuk knap i og nyd kraven.

Jeg har lavet en række små videoer som viser teknikkerne til  denne opskrift. De korte hæklevidoer finder du her. Her kan du se en sammenhængende video hvor jeg viser teknikken til at lave en hækleprøve til kraven.

God fornøjelse.